Hvad bruger man egentlig en arkitekt til?

Når man køber bolig for første gang, eller overvejer at renovere, bygge til eller måske endda bygge nyt, står man pludselig over for en lang række beslutninger. Hvilke løsninger er de rigtige? Hvordan udnytter man budgettet bedst muligt? Og hvordan sikrer man, at resultatet både bliver funktionelt, æstetisk og værdifuldt – uden dyre fejl undervejs?

" En arkitekt er langt fra en der bare tegner tegninger."

Mange kender til arkitekter som dem, der laver flotte tegninger, men arkitektens rolle er langt mere omfattende og værdifuld. Det er de færreste der faktisk ved hvor meget og hvad man kan bruge en arkitekt til. Så nu klæder vi dig grundigt på til at forstå, hvordan en arkitekt kan hjælpe dig – og hvorfor det kan være en af de bedste investeringer, du foretager dig i dit hjem og din boligdrøm.

"Arkitekt tegninger der gav os følelsen af, at have et fået spritnyt hjem."

Hver bolig og projekt er unik. Gennem arkitekttegninger kan vi skabe et design, der præcist matcher dine ønsker og behov. Vi tager højde for alt fra funktionalitet og æstetik til lysindfald og materialevalg. Dette sikrer, at det færdige resultat ikke blot er smukt, men også praktisk i din dagligdag.

Uanset om du er førstegangskøber, ny boligejer eller står midt i overvejelser om forandringer i dit hjem, vil du her få et klart overblik over, hvad en arkitekt laver, hvornår du bør bruge én, og hvordan samarbejdet typisk foregår.

Hvad er en arkitekt egentlig?

Forestillingen om arkitekten som “ham eller hende, der tegner huset” er udbredt – men langt fra dækkende. En arkitekt er i virkeligheden meget mere end en tegner. Arkitekten er din rådgiver, sparringspartner og projektkoordinator. De hjælper dig ikke bare med at forme din idé – men med at vurdere, forbedre og realisere den.

Måske har du en klar idé om, hvad du ønsker dig. Men er det den bedste løsning? Giver det mening i forhold til din økonomi, din boligtype og dine fremtidsplaner? Det er her, arkitekten kommer ind. De stiller de rigtige spørgsmål og ser dit projekt fra et erfarent og helhedsorienteret perspektiv.

Få svar på jeres spørgsmål, hjælp til at se muligheder og kom sikkert i mål med jeres ideer.

Træf de rigtige valg fra starten og bliv helt afklaret i hvordan jeres drømmehus skal indrettes og se ud.

Få en byggetilladelse fra kommunen og en myndighedsgodkendelse til opførelse.

Vi hjælper jer til at give håndværkerne overblik over opgaven, så I får den skarpest pris på projektet.

Vi hjælper jer med at gennemskue håndværkerens tilbud og sikre at i får valgt den rigtige til opgaven.

Vi sikre at kvaliteten af jeres projekt bliver som forventet og at i får det arbejde som i har betalt for.

Få sikret jer en ibrugtagningstilladelse, så i kan gå igang med at nyde projektet når det står færdigt.

En god arkitekt hjælper dig fx med at:
  • Finde ud af, om det du ønsker, er realistisk – og hvad der kan gøres smartere
  • Prioritere rigtigt mellem behov, æstetik og budget
  • Vælge materialer og løsninger, der passer til din livsstil og bolig
  • Skabe værdi, både i hverdagen og på boligmarkedet
  • Sørge for, at du undgår fejl og misforståelser i byggeprocessen

En arkitekt er en coach for dit hjem

De hjælper dig med at tage de bedste beslutninger, så du får mest muligt ud af dine penge, din plads og dine drømme. De har ikke de samme interesser som en håndværker kunne have, i at spare på processer eller materialer, for at få en større betaling selv for projektet. Og du kan få arkitekten til at lave tegninger lidt i forvejen, så du til dels, kan spare op lidt længere og har en konkret plan, du kan forelægge til banken, med gode argumenter for hvorfor du bør få lov at låne til dit projekt.

Hvornår skal man bruge en arkitekt?

Det korte svarer at du bør overveje at tage en arkitekt med på råd, hver gang du står over for en beslutning, der påvirker dit hjem væsentligt – både funktionelt, æstetisk og økonomisk.

Mange tror, at en arkitekt kun er relevant ved nybyggeri, men i virkeligheden er der mange situationer, hvor deres ekspertise kan gøre en stor forskel.

Her er nogle typiske eksempler:

Ved nybyggeri

Når du skal bygge dit eget hus fra bunden, er det en kompleks opgave med mange valg og regler. En arkitekt hjælper dig med alt fra at udforme plantegninger til at sikre, at huset passer til grunden, solforholdene og dine behov – både nu og i fremtiden.

Ved tilbygning

Overvejer du at bygge til, f.eks. et ekstra værelse, en udestue eller en førstesal, kan en arkitekt hjælpe dig med at finde den mest funktionelle og æstetiske løsning. Måske behøver du ikke 40 m², men kan få det samme udbytte med 25 m² og en bedre levestandard i resten af boligen. Det kan f.eks. være et ovenlysvindue i køkkenet, et nyt lækkert badeværelse til forkælelse eller et kontor der gør dig mere effektiv i dit hjemmearbejde.

Ved ombygning og renovering

Skal køkkenet flyttes? Skal flere rum slås sammen? Eller vil du give hele huset en modernisering? Her kan arkitekten hjælpe dig med at få overblik over muligheder, materialer og konsekvenser – og sikre at projektet hænger sammen både designmæssigt og teknisk.

Ved køb af bolig

Er du ved at købe en bolig, som du planlægger at bygge om? Tag en arkitekt med på råd allerede inden købet. De kan vurdere potentialet, udfordringerne og om dine idéer faktisk kan realiseres – og til hvilken pris.

Ved energirenovering eller optimering

Mange ældre huse har et stort energiforbrug. En arkitekt kan rådgive om energiforbedringer, der både reducerer dine driftsomkostninger og øger boligens værdi – uden at gå på kompromis med æstetikken.

Jo tidligere du involverer en arkitekt, jo bedre. For arkitekten kan ikke kun “løse problemer” – de kan være med til at forhindre, at de opstår i første omgang.

Arkitektens rolle i byggeprocessen

Når du engagerer en arkitekt i dit byggeprojekt, får du ikke blot en tegner – du får en central aktør, der holder overblikket, udfordrer dine tanker og sikrer, at projektet forløber optimalt fra idé til færdigt resultat.

Idéudvikling og behovsafklaring

Arkitekten starter med at forstå dine drømme, behov og livsstil. Hvordan bruger du din bolig? Hvad fungerer ikke i dag? Herfra hjælper de med at formulere en klar vision og udvikle løsninger, du måske ikke selv havde tænkt på – og som tager højde for både æstetik, funktion og fremtidige behov.

Skitser og visualisering

Når idéerne er på plads, begynder den visuelle del. Arkitekten udarbejder skitser og 3D-visualiseringer, som giver dig et tydeligt billede af, hvordan dit nye rum eller hjem kommer til at se ud. Det er her, form og funktion mødes – og hvor beslutningerne begynder at tage form.

Byggetilladelse og myndighedsprojekt

En arkitekt ved præcis, hvordan man navigerer i bygningsreglementet og kommunale regler. De sørger for, at tegninger og dokumenter er klar til myndighedsgodkendelse, og de håndterer ofte dialogen med kommunen, så du slipper for besværet, hvor de ofte ved hvordan en tilladelse går igennem første gang.

Materialevalg og teknisk rådgivning

Arkitekten rådgiver om materialer og løsninger, der matcher dine ønsker, dit budget og det ønskede vedligeholdelsesniveau. Det kan være alt fra gulvtyper og isolering til belysning og facadeudtryk. Her sikres både æstetik og holdbarhed.

Økonomistyring og budgetoptimering

Arkitekten hjælper med at afstemme dine ønsker med din økonomi. Måske kan du få mere værdi ud af projektet ved at prioritere anderledes. De kender til prisniveauer og kan vurdere, hvad der giver mest for pengene – både nu og ved et evt. fremtidigt salg.

Udbud og samarbejde med håndværkere

Når projektet skal udføres, kan arkitekten hjælpe med at udarbejde udbudsmateriale, finde de rette håndværkere og indhente tilbud. De ved, hvad der skal stå i en kontrakt, og sikrer, at intet bliver overset.

Byggeledelse og kvalitetssikring

Arkitekten kan føre tilsyn med byggeriet og sikre, at håndværkerne leverer det aftalte, i den ønskede kvalitet. De kan spotte fejl og mangler, give påbud og sørge for, at projektet overholder tidsplan og budget – en kæmpe tryghed for dig som bygherre.

En arkitekt er med dig hele vejen – fra de første tanker, til huset står færdigt. De sørger for, at intet bliver overset, og at resultatet bliver præcis så godt, som du drømmer om – eller bedre. De er din professionelle partner i et af livets største og dyreste projekter.

Fordelene ved at bruge en arkitekt

At inddrage en arkitekt i dit byggeprojekt er ikke kun en praktisk løsning – det er en investering i kvalitet, tryghed og værdi. Her er nogle af de vigtigste fordele, du opnår:

Bedre løsninger – der passer til dig

En arkitekt ser dit hjem med nye øjne og kan ofte foreslå løsninger, du ikke selv havde tænkt på. Det kan være en bedre rumfordeling, smartere opbevaring eller lysindfald, der løfter hele oplevelsen af boligen.

Optimal udnyttelse af plads og budget

Arkitekten hjælper med at finde balancen mellem dine ønsker og økonomien. Måske kan du spare kvadratmeter, men få en løsning der fungerer bedre og koster mindre. Eller måske giver det mening at investere lidt ekstra et sted og spare et andet – uden at gå på kompromis med resultatet.

Fejl undgås – og kvaliteten sikres

Byggeprojekter kan hurtigt blive dyre, hvis der opstår fejl. Arkitekten hjælper med at forebygge problemer, opdage fejl tidligt og sikre, at arbejdet udføres korrekt. Det sparer tid, penge og frustration.

Værditilvækst og fremtidssikring

Arkitekten har indsigt i, hvilke forbedringer der reelt skaber værdi – både for dig i dag og ved et eventuelt fremtidigt salg. Især i områder som Storkøbenhavn og Charlottenlund kan et gennemtænkt projekt forøge boligens værdi markant. Fx kan en investering på 25.000 kr./m² i en tilbygning give en salgspris på 35.000 kr./m² – eller mere.

Tryghed hele vejen

Med en arkitekt på holdet har du en professionel i ryggen, der holder styr på aftaler, deadlines og håndværkere. Det giver ro i maven – især hvis du ikke selv har erfaring med byggeri.

Tilbygningen der blev halveret – og fordoblet i værdi

En familie ønskede en 50 m² tilbygning med nyt multirum og kontor. Vi vurderede behovet og foreslog en løsning med kun 30 m² – men med optimeret indretning, god opbevaringsplads og integreret dagslys. Det sparede familien 400.000 kr. de kunne bruge til et topmoderne badeværelse med fokus på luksus og afslappelse, og huset steg stadig mere i værdi end de investerede.

Fra “flotte fliser” til funktionel entré

En kunde ville have store, mørke fliser i entréen, for udseendets skyld. Vi spurgte ind til familiens behov, der både havde børn og hunde og anbefalede i stedet lyse, rengøringsvenlige fliser med struktur, der kunne tåle vådt vejr og skidt. Resultatet blev mere praktisk, slidstærkt og dog stadig stilfuldt.

Nyt køkken eller større tilbygning?

Et ægtepar overvejede at lave en tilbygning på 40, for at få mere plads, med et gæsteværelse og et læserum med indbyggede reoler. Vi identificerede at der kunne bygges ud fra et mindre værelse der ikke rigtig blev brugt til meget, hvor denne plads kunne bedre udnyttes og et depotrum kunne tilføjes til opvarmning. Det sparede kunden for 150.000 kr. der kunne bruges til at renovere deres samtalekøkken til et mere moderne og lydoptimeret rum.

Hvad koster en arkitekt – og er det det værd?

Der opstår så spørgsmålet helt naturligt: Hvad koster det at bruge en arkitekt – og kan det betale sig? Og det er et rigtig godt og vigtigt spørgsmål. Fordi priser er aldrig den samme, fra arkitekt til arkitekt og fra projekt til projekt. Nogle arkitekter time fakturerer. Vi forsøger at lave prispakker, så vi kan give så mange besparelser på hver ydelse som muligt. Når vi kan samle forskellige services i pakker, kan vi give rabatter på hver ydelse og sikre dig den bedste pris. Det føler vi er den bedste måde at give dig et godt tilbud, samtidig med at vi selvfølgelig stadig tjener nok, til at kunne yde en professionel service, med høj kvalifikation.

Forskellige prisstrukturer på arkitekter

Arkitekter kan afregne på flere måder og prisen afhænger ofte af opgavens omfang og kompleksitet, samt hvor langt i processen man ønsker at have en arkitekt med. Men der kan altså spares 200-400.000 kr. på projektet og dets fulde udførelse, ved at bruge 25.000 kr. mere på arkitekten. Så det er vigtigt at overveje, i Parcelhusets tilfælde, tilbyder vi gratis forventningsafstemninger og et indledende møde. Dels for at du kan føle om et samarbejde med os er det rette og for at få bedre indblik i dine behov.

Der findes forskellige typer af afregning af priser og de mest populære er:

  • Timepris: typisk mellem 800–1.500 kr./time, afhængig af erfaring og opgavens art. Timeprisen gør at du kender en fast pris hver time og kun faktureres for timeforbrug, men det kan være svært at få en ca. pris.
  • Faste pakker: f.eks. skitseforslag, myndighedsprojekt, eller rådgivning ifm. Boligkøb. Denne type er det vi hos Parcelhuset vælger. Vi afstemmer dine behov for dig og samler de forskellige ydelser i en pakkepris, der gør det muligt at kunne give dig et pristilbud ret hurtigt, som du kan forholde dig til og budgettere efter.
  • Procent af byggesum: ofte ved større projekter – typisk 5–15 % af totalbudgettet. Dette kan være en god og dårlig forretning, især fordi det kan motivere en arkitekt til at rådgive om en høj projektpris, for selv at tjene bedre.

En investering i tryghed og værdi

Især i områder med stigende boligpriser som Charlottenlund, Gentofte eller Storkøbenhavn, kan arkitektens løsninger direkte forøge boligens værdi. Et gennemtænkt projekt kan ikke kun give dig større glæde i hverdagen – det kan også betyde flere penge i hånden, når boligen skal sælges.

Eksempel: En tilbygning til 20.000–25.000 kr./m² kan ved salg give en pris på 30.000–35.000 kr./m², hvis den er arkitekttegnet og funktionelt integreret i huset.

Tryghed er også en del af regnestykket

Når du vælger en arkitekt, får du ikke bare en tegning – du får en professionel rådgiver, der sikrer at dine penge bliver brugt bedst muligt, og at resultatet bliver som ønsket. En god arkitekt er interesseret i et godt omdømme og glade kunder og der går ikke noget af arkitekten at finde den bedste løsning til sine kunder og ofte går der sport i at optimere et budget og få fede løsninger ud af budgettet.

Arkitekter er nørder når det kommer til deres projekter og mange af os syntes at det er for fedt, når der kan skabes et imponerende og optimeret resultat til kunderne. At ombygge et typehus til en standardløsning bliver kedeligt, ikke fordi vi ikke yder det bedste vi kan når vi gør det og det er dit ønske. Men vi er drevet af at komme med forslagne der lige skærer 100.000 kr. af projektets pris eller at vi kan spare dig for 2-400.000 kr. der kan bruges på at gøre dit hjem endnu mere fedt og komfortabelt.

Det er vigtigt at huske at boligen er en kæmpe del af dit liv. Det handler om komfort og at gøre livet lettere og bedre. Der kommer arkitekten ind, vi forstår dette og vi forstår at stille spørgsmål og komme med forslag, du måske ikke har taget med i planlægningen, som giver dig den komfort og det er dét der er det fede ved at være arkitekt.

Hvordan vælger man den rigtige arkitekt?

Når du skal vælge en arkitekt, handler det ikke kun om pris og erfaring – men om tillid, kemi og forståelse. Derfor tilbyder vi et gratis arkitektmøde, hvor du kan få afstemt dine forventning og få en følelse for et samarbejde med os.

Start med dine behov

Overvej hvad du har brug for: Er det sparring til en lille renovering, eller et større projekt med byggetilladelser og totalrådgivning? Det hjælper dig med at finde en arkitekt med den rette specialisering.

Kig på stil og tidligere projekter

Gennemgå arkitektens portefølje. Matcher deres stil din smag? Er de vant til at arbejde med huse som dit? Mange arkitekter har hjemmesider med før- og efterbilleder og case beskrivelser.

Spørg ind til proces og samarbejde

Hvordan arbejder de? Hvilke faser kan de hjælpe med? Har de faste samarbejdspartnere inden for byggeri? Det giver dig en idé om, hvorvidt du kan overlade hele processen til dem, eller om du skal koordinere selv.

Læs anmeldelser og bed om referencer

Tjek hvad andre kunder siger – på fx Trustpilot eller Google. Du kan også bede om at kontakte tidligere kunder og høre om deres oplevelse med samarbejdet.

Tjekliste: Klar til at tale med en arkitekt?

Inden du kontakter en arkitekt, er det en god idé at forberede dig på nogle af de spørgsmål og overvejelser, der typisk kommer op. Du behøver ikke have svar på det hele – arkitekten hjælper dig med at finde frem til løsninger – men jo mere afklaret du er, jo bedre rådgivning kan du få.

  1. Hvad vil jeg gerne ændre eller opnå?
  • Skal jeg bygge til?
  • Skal jeg ombygge eksisterende rum?
  • Drømmer jeg om et nyt køkken, bad eller soveafdeling?
  • Har jeg brug for mere lys, plads eller funktionalitet?
  1. Hvad er mit budget (cirka)?
  • Jeg har et klart budget: ______ kr.
  • Jeg har et budgetinterval, men er åben for justering
  • Jeg ved ikke helt endnu – har brug for hjælp til at prioritere
  1. Hvordan bruger jeg boligen i dag – og hvad savner jeg?
  • Er der rum, vi aldrig bruger?
  • Mangler vi opbevaringsplads?
  • Er der funktioner, der ikke fungerer (f.eks. entré, bryggers, stue)?
  1. Hvad er vigtigst for mig og måske min familie?
  • Design og æstetik
  • Funktion og praktik
  • Fremtidig salgsværdi
  • Energibesparelse og bæredygtighed
  • Så vedligeholdelsesfrit som muligt
  1. Har jeg særlige ønsker eller krav?
  • Bevaringsværdige elementer?
  • Særlige materialer?
  • Ønske om grønne løsninger?
  • Behov for tilgængelighed/barrierefri adgang?
  1. Hvor langt er jeg i processen?
  • Jeg er kun i idéfasen og søger sparring
  • Jeg har skitser/idéer selv og ønsker hjælp til udvikling
  • Jeg har et konkret projekt, der skal realiseres
  1. Hvornår vil jeg gerne i gang?
  • Snarest muligt
  • Inden for de næste 3-6 måneder
  • På længere sigt (1 år eller mere)
Gratis byggeguide tilsendt på email

Få en gratis byggeguide

Udfyld venligst vores formular og få tilsendt en gratis byggeguide, der er skabt med omhu og ekspertise for at hjælpe dig med at navigere gennem alle faser af din byggeproces.

Ved udfyldelse accepterer du, at vi gerne må kontakte dig angående din byggeproces.

SPAR

2.500 kr
Uforpligtende samtale

Book et gratis arkitektmøde

Vi vil gerne tilbyde dig et gratis uforpligtende møde med en af vores arkitekter om dit byggeprojekt.