1. Forside
  2. /
  3. Renovering og gennemgribende ombygning...

Renovering og gennemgribende Ombygning af Liebhavervilla

Luksusrenovering af Liebhavervilla med over 500 m² og egen pool i Kalundborg

I Kalundborg ligger denne luksusvilla som vi har hjulpet kunden med at skræddersy til netop deres behov.

By: Kalundborg

Projekttype: Udnyttelse af førstesalen samt totalrenovering

Størrelse: 579 m2

Omkostninger til arkitekt: 123.000 kr.

Projektgrundlag

Projektet i Kalundborg kan roligt siges at være et af få af dens karakter. Boligen der oprindeligt rummer 514 m² beboelse og har et haveareal på over 50.000 m² med egen sø, skulle have den helt store tur. Kunden er en aktiv familie hvor der skal være plads til fysisk udfoldelse, samvær og forskellige hobbyer. 

Hvad ønskede kunden sig?

Kunden henvendte sig til os i ønsket om at vi skulle skabe dem en bolig ulig noget andet. Kunden havde et par ønsker til hvad der skulle indgå i planløsningen, men herudover var der frit slag. “Det skal bare være fedt”.

Før billeder af projektet

Vores rådgivning

Hele omdrejningspunktet i projektet her var design og naturligvis planløsningen. Kunden ønskede projektet visualiseret, så 3D projekteringen på projektet er meget omfattende. 

Designet blev præsenteret for kunden, som var meget begejstrede og ikke havde de store kommentarer hertil. 

Vi har foruden projektet med ombygningen af hovedhuset, designet et nyt poolområde som rummer et 128 m² stort poolhus, med bar, depotrum, teknikrum og en kæmpe overdækning med loungeområde, billiard og andre udendørsaktiviteter.

En mindre del af projektet vedrørte inddragelsen af en uudnyttet del af loftsrummet som skulle indrettes til børneværelser. Her var vi naturligvis behjælpelige med myndighedsbehandlingen og fik sikret kunden byggetilladelsen hertil.

Beskrivelse af projektet

Vi har på projektet her fået mere eller mindre frie tøjler til at gøre hvad vi ville, med øje for familien der skulle bo der. Vi har udnyttet de muligheder som bød sig med hensyn til store snedkerkøkken, foldedøren på 6 meter der åbner op ud til terrassen for foden af søen, vinkælder, glasgulv ned til vinkælderen, en storslået forældreafdeling.

Projektet der rummer 579 m² er nøje indrettet med sans for de lækreste detaljer, materialer ikke mindst teknik. Det er sjældent vi får mulighed for at arbejde med projekter som dette, og derfor har det også en helt særlig plads her på kontoret. Vi er alt i alt enormt stolte over at kunne levere projektet til en yderst tilfreds kunde.

En liebhavervilla er ikke blot en bolig, det er en ejendom med særlige arkitektoniske, historiske eller beliggenhedsmæssige kvaliteter. Ofte er der tale om større villaer opført i klassiske stilarter, som f.eks. murermestervillaer, patriciervillaer, palæer eller arkitekttegnede huse i naturskønne områder eller eksklusive kvarterer. Disse huse er kendetegnet ved høj byggekvalitet, smukke detaljer og unikke løsninger, som kræver særlig omtanke ved renovering eller ombygning.

Renovering af en liebhavervilla kræver en helt anden tilgang end almindelige boligprojekter. Her handler det ikke kun om funktionalitet og energiforbedring, men også om æstetik, bevaringsværdige detaljer og at arbejde med respekt for husets sjæl. Det er vigtigt at forstå bygningens arkitektur og historik og ikke mindst at vælge materialer og løsninger, der enten matcher det oprindelige udtryk eller skaber en smuk kontrast, hvis man går moderne til værks.

Derudover skal man være opmærksom på eventuelle bevaringsregler, servitutter eller lokalplaner, som kan stille særlige krav til udformning, facadeændringer og materialevalg. Derfor er det afgørende at arbejde med erfarne fagfolk, der har kendskab til denne type ejendomme.

Mange ejere ønsker at bevare boligens karakter, men samtidig opgradere komfort og funktionalitet. Det kan være modernisering af køkken og bad, etablering af bedre lysindfald med større vinduer eller ovenlys, energirenovering uden at gå på kompromis med æstetikken, eller ombygning af planløsningen for at skabe mere sammenhængende opholdsrum.

Andre vælger at lave en eksklusiv tilbygning, som f.eks. en vinterhave, en ny værelsesfløj, en underjordisk garage eller en poolafdeling. Hver løsning kræver præcision, æstetisk sans og gennemtænkt håndværk.

Energioptimering i liebhavervillaer kræver stor finesse. Mange af disse boliger er opført i en tid, hvor isolering og energistyring ikke var i fokus, men det betyder ikke, at man ikke kan forbedre det markant. Det handler bare om at gøre det rigtigt.

Vi anbefaler løsninger som indvendig efterisolering, udskiftning til specialfremstillede energivinduer i samme stil som de oprindelige, installation af moderne varmepumper, gulvvarme og intelligent styring af varme og ventilation. På den måde opnår man høj komfort og lavere energiforbrug, uden at miste ejendommens arkitektoniske værdi.

Prisen på en renovering varierer meget afhængig af husets stand, størrelse, ambitionerne for projektet og de valgte materialer. Generelt ligger prisen for en kvalitetsrenovering i den høje ende, typisk fra 25.000–60.000 kr. pr. m² ved større ombygninger og gennemgribende forbedringer. Eksklusive løsninger, specialdesign og bevaringskrav kan trække det yderligere op.

Det vigtigste er, at investering og resultat hænger sammen og det kræver god planlægning og realistiske forventninger. Vi tilbyder altid en grundig forhåndsgennemgang og økonomisk overslag baseret på jeres ønsker.

Det bedste udgangspunkt er en professionel vurdering af ejendommens potentiale og udfordringer, samt en samtale om drømme og ønsker. Hos Parcelhuset kan vi hjælpe med en helhedsorienteret plan, der kombinerer arkitektur, energiløsninger og eksklusivt byggeri, samtidig med at vi rådgiver om lys, materialer og økonomi. Bare fordi at projektet er stort, betyder det ikke at man ikke kan spare penge på ligegyldige tiltag. Vi arbejder tæt sammen med både bygherrer, arkitekter og fagfolk, så du får en løsning, der er gennemtænkt fra første skitse til sidste detalje.

Rådgivning til faste priser

Siden 2014 har vi arbejdet for, at arkitektens pris skal være enkle og overskueligt. Vores værdier handler om at skabe indsigt og forståelse for processen, tilvejebragt i god formidling med udgangspunkt i en altid åben dialog.

Et byggeprojekt indeholder ofte mange beslutninger og detaljer, hvorfor arkitektens rådgivning skal være nemt at overskue og økonomisk gennemsigtigt. Vi har altid arbejdet med faste priser, alt efter projekttype, så der ikke opstår overraskelser undervejs. Det er er den rådgivning i kan forvente jer fra os, her hos Parcelhuset.

Din byggeproces opdelt i 7 simple trin

Få svar på jeres spørgsmål, hjælp til at se muligheder og kom sikkert i mål med jeres ideer.

Træf de rigtige valg fra starten og bliv helt afklaret i hvordan jeres drømmehus skal indrettes og se ud.

Få en byggetilladelse fra kommunen og en myndighedsgodkendelse til opførelse.

Vi hjælper jer til at give håndværkerne overblik over opgaven, så I får den skarpest pris på projektet.

Vi hjælper jer med at gennemskue håndværkerens tilbud og sikre at i får valgt den rigtige til opgaven.

Vi sikre at kvaliteten af jeres projekt bliver som forventet og at i får det arbejde som i har betalt for.

Få sikret jer en ibrugtagningstilladelse, så i kan gå igang med at nyde projektet når det står færdigt.

Hvordan kommer du godt igang?

Få et godt overblik med Parcelhuset.dk og kom trygt igang med din byggeproces.

Vi går i dybden med drøftelser om byggeøkonomi, hvor vi sammen ser på omkostningerne ved projektet. Dette sikrer klarhed og forudsigelighed i forhold til budgettet.

Parcelhuset.dk er jeres sikkerhed for for en god proces og et godt resultat. Vi holder jer “i hånden” og sikre at I kommer rigtig fra start og godt i mål med jeres tilbygning, ombygning eller førstesals-projekt.

Gratis byggeguide tilsendt på email

Få en gratis byggeguide

Udfyld venligst vores formular og få tilsendt en gratis byggeguide, der er skabt med omhu og ekspertise for at hjælpe dig med at navigere gennem alle faser af din byggeproces.

Ved udfyldelse accepterer du, at vi gerne må kontakte dig angående din byggeproces.

SPAR

2.500 kr
Uforpligtende samtale

Book et gratis arkitektmøde

Vi vil gerne tilbyde dig et gratis uforpligtende møde med en af vores arkitekter om dit byggeprojekt.