1. Forside
  2. /
  3. Tilbyging til sommerhus

Tilbygning til sommerhus på toppen af Drøsselbjerg

Tilbygning til sommerhus med unik beliggenhed på toppen af Drøsselbjerg

Langs den sjællandske vestkyst har vi hjulpet endnu en sommerhusejer med deres renoverings- og udvidelsesdrømme.

By: Slagelse

Projekttype: Tilbygning

Størrelse: 38 m2

Omkostninger til arkitekt: 42.500 kr.

Projektgrundlag

Drøsselbjerg er med sit kuperede miljø et attraktivt område for sommerhusejere, da der er udsigt til Storebælt, stort set uanset hvor du er placeret. Det er også tilfældet her, hvor sommerhuset her dog er placeret på toppen med 180-graders fantastisk udsigt. Det eksisterende sommerhus på 92 m² er udført i bjælkehyttestil og med en stor træterrasse og nedsænket pool. Sommerhuset er et fristed for kunden, som kommer der når sindet skal have ro og fred fra en hektisk og travl hverdag.

Hvad ønskede kunden sig?

Kunden ønskede en udvidelse af sommerhusets samlingspunkt, stuen. Udvidelsen skulle ydermere indeholde et nyt større soveværelse med gode opbevaringsmuligheder til de længere ophold. 

Det var et klart ønske fra kunden at tilbygningen ikke måtte skille sig ud og skulle derfor opføres som havde den været der fra starten.

Før billeder af projektet

Vores rådgivning

Vi har på projektet her hjulpet kunden fra starten med at få udarbejdet en planløsning og udvidelse der opfylder kundens ønsker. Vi startede derfor med at lave 2 forslag, hvoraf et var med afsæt i kundens umiddelbare vurdering af hvad der var behov for af plads, kombineret med vores bud, som var en smule større end kundens forslag. 

Vi endte med at gå med vores planløsning, da denne gav den mest optimale fordeling mellem udvidelsen af stuen og det nye soveværelse.

Den planen lå klar, sørgede vi for at få indhentet byggetilladelsen og udarbejdet udførelsestegningerne. Kunden havde i dette tilfælde selv håndværkere som de ønskede skulle udføre opgaven, så vi var blot behjælpelige med løbende tilsyn undervejs så kvaliteten af byggeriet blev sikret.

Afslutningsvis var vi behjælpelige med at få byggeriet færdigmeldt som afslutningen på et godt projekt.

Efter billeder af projektet

Beskrivelse af projektet

Sommerhuset, der var udført i traditionel bjælkehyttestil, har fået en opdatering og modernisering i form af en udvidelse der er så velsammenbygget med det eksisterende byggeri at det ikke er til at se at det ikke hele tiden har været sådan. Det var netop dette kunden ønskede, så resultatet er selvsagt meget tilfredsstillende. Et ekstra tiltag til projektet blev en tagudskiftning af de røde betontagsten til fordel et profileret ståltag som har nemmere ved at håndtere regnvandet på de lave taghældninger.

Indenfor er der i sandhed skabt et fantastisk miljø, hvor de to bærende stolper som ellers virker malplacerede, virkelig fungerer da man er lykkedes med at finde hårdttræssøjler der er med til at bidrage til den autentiske bjælkehytte atmosfære.

Udgangen fra stuen og ud til terrassen er udført med en foldedør, som på de varme sommerdage giver den perfekte sløring mellem ude og inde. 

I langt de fleste tilfælde ja. En tilbygning ændrer husets areal og kræver typisk byggetilladelse. Kravene afhænger af kommune, lokalplan og områdets særlige bestemmelser (f.eks. kystnært eller naturbeskyttet område).

Det afhænger af blandt andet bebyggelsesprocent, grundens størrelse og lokale regler. Nogle sommerhusområder har også begrænsninger på højde, tagform og materialer. Vi anbefaler altid at få rammerne afklaret tidligt, så projektet kan godkendes uden unødige omveje.

Der er typisk krav til afstand til skel og hensyn til indblik, lys og højde. I sommerhusområder kan reglerne være ekstra stramme pga. lokalplaner og naturhensyn. Det er derfor en god idé at få placeringen vurderet, før man lægger sig fast på tegninger.

Ja, det kan du sagtens. Fordelen ved sommerhuse er dog ofte at du kan lave mange forskellige typer af tilbygning, der passer bedre ind, end det ville til f.eks. en murermester villa eller boliger fra 60’erne og 70’erne.

De mest populære løsninger er ekstra soveværelse(r), større opholdsrum, bad, bryggers/entré og plads til opbevaring. Mange vælger også en løsning, der gør huset mere brugbart i skuldersæsoner, f.eks. bedre isolering og mere indendørs plads til samvær.

Prisen afhænger af størrelse, materialer, adgangsforhold, fundament og hvor meget der skal tilpasses det eksisterende hus, det kan være alt fra 700.000 kr. til 2.000.000 kr. Som tommelfingerregel er badeværelser og køkkener dyrere pr. m² end “tørre” rum som stue og værelser, fordi der er mere teknik og installationer.

Det kan man ofte godt, men vejret spiller en større rolle. Jordarbejde, beton og udvendige arbejder kan blive påvirket af frost og regn. Mange vælger at planlægge myndighedsdel og projektering i vinterhalvåret og bygge, når vejret er mere stabilt. Dog kan der bygges før sæsonen går i gang og undgå at bygge imens man bruger, som man ville skulle, hvis det var ens bolig der bygges på.

Som regel ja, en tilbygning kræver et fundament, der passer til jordbund og konstruktion. Der kan også være behov for dræn, isolering og tilpasning til eksisterende sokkel, så huset får en pæn og holdbar overgang.

Det kan være nødvendigt. En større bolig kræver ofte mere varme, og nogle vælger at opgradere til fx varmepumpe eller gulvvarme i tilbygningen. Vi anbefaler at afklare varmebehov og energiløsninger tidligt, så installationer og føringsveje bliver planlagt rigtigt.

Ja, især hvis tilbygningen indeholder bad, bryggers eller ekstra toilet. I sommerhusområder kan der være særlige forhold omkring kloakering, bundfældningstank eller nedsivning. Det er vigtigt at få de tekniske forhold afklaret, før man låser designet.

Ofte ja. En velintegreret tilbygning med god planløsning, ekstra sovepladser og et bedre bad/opholdsrum kan gøre sommerhuset langt mere attraktivt, både for egen brug og ved et evt. salg.

De mest almindelige er: at man ikke afklarer reglerne tidligt, at tilbygningen ikke passer arkitektonisk til huset, og at overgangen mellem gammelt og nyt ikke er løst teknisk korrekt (tæthed/isolering). Det kan føre til ekstraomkostninger og et mindre “helhedsindtryk”.

Rådgivning til faste priser

Siden 2014 har vi arbejdet for, at arkitektens pris skal være enkle og overskueligt. Vores værdier handler om at skabe indsigt og forståelse for processen, tilvejebragt i god formidling med udgangspunkt i en altid åben dialog.

Et byggeprojekt indeholder ofte mange beslutninger og detaljer, hvorfor arkitektens rådgivning skal være nemt at overskue og økonomisk gennemsigtigt. Vi har altid arbejdet med faste priser, alt efter projekttype, så der ikke opstår overraskelser undervejs. Det er er den rådgivning i kan forvente jer fra os, her hos Parcelhuset.

Din byggeproces opdelt i 7 simple trin

Få svar på jeres spørgsmål, hjælp til at se muligheder og kom sikkert i mål med jeres ideer.

Træf de rigtige valg fra starten og bliv helt afklaret i hvordan jeres drømmehus skal indrettes og se ud.

Få en byggetilladelse fra kommunen og en myndighedsgodkendelse til opførelse.

Vi hjælper jer til at give håndværkerne overblik over opgaven, så I får den skarpest pris på projektet.

Vi hjælper jer med at gennemskue håndværkerens tilbud og sikre at i får valgt den rigtige til opgaven.

Vi sikre at kvaliteten af jeres projekt bliver som forventet og at i får det arbejde som i har betalt for.

Få sikret jer en ibrugtagningstilladelse, så i kan gå igang med at nyde projektet når det står færdigt.

Hvordan kommer du godt igang?

Få et godt overblik med Parcelhuset.dk og kom trygt igang med din byggeproces.

Vi går i dybden med drøftelser om byggeøkonomi, hvor vi sammen ser på omkostningerne ved projektet. Dette sikrer klarhed og forudsigelighed i forhold til budgettet.

Parcelhuset.dk er jeres sikkerhed for for en god proces og et godt resultat. Vi holder jer “i hånden” og sikre at I kommer rigtig fra start og godt i mål med jeres tilbygning, ombygning eller førstesals-projekt.

Gratis byggeguide tilsendt på email

Få en gratis byggeguide

Udfyld venligst vores formular og få tilsendt en gratis byggeguide, der er skabt med omhu og ekspertise for at hjælpe dig med at navigere gennem alle faser af din byggeproces.

Ved udfyldelse accepterer du, at vi gerne må kontakte dig angående din byggeproces.

SPAR

2.500 kr
Uforpligtende samtale

Book et gratis arkitektmøde

Vi vil gerne tilbyde dig et gratis uforpligtende møde med en af vores arkitekter om dit byggeprojekt.